Makita er det blå elværktøj som flere og flere professionelle håndværkere sværger til på grund af dets solide kvalitet, lange batterilevetid og masser af saft og kraft til alle hverdagens opgaver. Find, og bestil din nye Makita boremaskine, rundsav eller vinkelsliber hos Rold Trælasthandel. Kig forbi, og få din Makita i hånden, før du køber.
Der er det gule, der er det grønne, og så er der det blå elværktøj fra Makita. Det er der flere og flere professionelle håndværkere, som bygger deres forretning på.
For Makita elværktøj er kendt for at være mere solidt, have både mere batterikraft og batterilevetid, og for at være mere præcist, nøjagtigt og gennemtænkt. For der står grundige japanske ingeniører bag udvikling og design.
Samtidig er det billigt i anskaffelse i forhold til kvaliteten, og vejer mindre i værktøjskassen, fordi du kan bruge det samme batteri på tværs af alt elværktøjet i de forskellige modelserier.
Makita elværktøj i over 60 år
Egentlig kan Makitas historie føres helt tilbage til 1915. Her blev det grundlagt som et lille elværksted i storbyen Naguya, som ligger omtrent i midten af den japanske sydø. Her blev der repareret og senere produceret alle mulige former for elektriske apparater.
Det var dog først i 1958, at firmaet kastede sig over at lave elværktøj.
Deres første produkt var en elhøvl, som hurtig blev populær blandt japanske håndværkere. Senere fulgte Makita op på succesen med boremaskiner, rundsave, vinkelslibere og hvad håndværkere og krævende gør-det-selv folk nu ellers har brug for.
Makita batteridrevet elværktøj siden 1978
Præcis 20 år senere lancerede Makita – som den første værktøjsproducent i verden – deres første batteridrevne elværktøj. Batterikapaciteten og effekten var ikke imponerende holdt op mod, hvad Makita kan præstere i dag.
Men det blev startskuddet på den revolution inden for elværktøj, som mange år senere har forandret den professionelle håndværkers arbejdsdag for altid – og gjort den både mere effektiv og sikker. For der er ingen ledninger, som begrænser deres rækkevidde. Eller som de kan snuble i.
Bomstærke håndværkermodeller
Det er dog først inden for de seneste 15-20 år, Makitas batteridrevne elværktøj for alvor er blevet kendt herhjemme.
Årsagen er indlysende, når du først har prøvet at bruge det. For det er solidt, præcist og langtidsholdbart. Og kan fås med batteristyrker og -kapaciteter, som kan klare selv de krævende opgaver, og levere strøm til hele din arbejdsdag.
De mest bomstærkemodeller kører med 36 eller 40 V, og omfatter alle de stykker værktøj, som en professionel håndværker har brug for.
Samtidig kan du glæde dig over en masse små praktiske detaljer, som gør dit arbejde mere præcist, mindre krævende og hurtigt at udføre.
Det er bare som om, Makita har forstået dit behov bedre end de andre ”farver” på byggepladsen.
Køb Makita elværktøj hos Rold Trælasthandel
Hos Rold Trælasthandel finder du alt i Makita boremaskiner, borehammere, rundsave, vinkelslibere og hvad du nu bruger for elværktøj i dit håndværk. Enten med batteri eller ledning.
Kig forbi Rold Trælasthandel med det samme, og mærk selv forskellen på det blå elværktøj i forhold til det gule, grønne og røde. Vi er en del af XL Pro – førstevalget for de professionelle håndværkere. Læs mere på Makitas hjemmeside.
Rold Trælasthandel A/S
Østergade 23
9510 Arden
Telefon 99 40 40 00
E-mail: adm@roldtrae.dk